Osted sogn ligger i det gamle Voldborg herred og udgjorde førhen sammen med Sømme herred ét provsti. I dag hører pastoratet til Lejre provsti. De to sogne har siden reformationen hører sammen i et fælles pastorat med Osted som hovedsognet og Allerslev – med et lidet smigrende udtryk – som annekssognet. Hvert sogn har sit eget menighedsråd med 8 medlemmer i Osted og 7 i Allerslev. Det er indbyggertallet, som bestemmer antallet af rådsmedlemmer.

Osted sogn (areal: 1579 ha) omgives mod nord af Allerslev og Rorup sogne, mod øst af Dåstrup, mod syd af Borup og mod vest af Særløse sogne. Det noget kuperede terræn gennemstrømmes af Tokkerup å, der afvander den nu drænede og kultiverede mose vest for Osted Hestehave. Mod øst løber Lauringe å. I et markeret dalstrøg mod nord ligger flere små åsbanker.

Et særligt træk i bebyggelsen er landevejsbebyggelsen, der strækker sig over flere km langs hovedvej A14 (Roskilde-Ringsted). Vejen blev anlagt i sidste fjerdedel af 1700-tallet af franske vejingeniører og er skåret lige gennem landskabet. Landevejen afløste den gamle alfarvej, som i århundreder havde bugtet sig igennem landskabet.

Osted Kro (nævnes i Christian IIs forordning af 1521) flyttede fra landsbyen ud til den nye landevej, hvor den ligger endnu.

Sognet består af Osted, Ny Osted, Kirkebjerg, Osager, Mannerup, Bregnetved, Kastholm og Osted Hestehave. Der er Centralskole (opført 1940 som afløser for flere mindre skoler) og Fri- og Efterskole (oprettet i 1917, opført på gammel præstegårdsjord). Der findes tre kirkesamfund i Osted: foruden sognemenighed Osted valgmenighed (dannet i 1924 af sognepræst Halvdan Helweg, bruger Osted og Allerslev kirker) og Det danske Missionsforbund (har egen kirke ved Hovedvejen fra 1968, men menigheden stammer fra slutningen af 1800-tallet).

Om Osted kirke:

Kirken hørte i middelalderen vistnok til det af Jakob Sunesen (død 1247) stiftede Osted præ-bende (latin = indtægt af kirkeligt jordegods) under Roskilde Kapitel. Efter reformationen 1536 kom den under kronen og lå under Roskildegård. I 1673 blev den bortskødet til rentemester Heinrich Müller til Lejregård, og dens ejerforhold falder derefter sammen med Allerslev kirkes. Den overgik til selveje i 1912.

Bygningen består af romansk kor og skib fra ca. 1200, gotisk vestforlængelse fra ca. 1400, sen-gotisk tårn fra ca. 1500 og nygotisk våbenhus fra ca. 1870. Byggematerialet er rå, delvis kløvede kampesten, som er dækket af et tyndt pudslag, så man kan følge murværkets spil. I 1300-tallet blev der indsat hvælv i skib og kor. Senere udvidede man kirken mod vest, hvilket sammen med tilføjelsen af tårnet gør, at Osted kirke er temmelig langstrakt (ca. 30 meter).

Går vi ind i kirken ad våbenhuset mod syd, ser vi til højre for døren ind til selve kirkerummet en stor epitaf over en af kirkens præster, Hans Rasmusøn Lund, fra 1693. Lund var præst her fra 1669 til 1692. Han var født i Lund i Skåne i 1645, men opholdt sig det meste af sit 47-årige liv på Sjælland. Mindetavlen er opsat af hans mor, Dorothea, og hang oprindelig i koret, jvf. indskriften: "hvis Legeme herunder hviler".

I det hele taget er Osted kirke rig på gravminder. Lige inden for våbenhuset støder vi på den første gravsten, nemlig den over Dorthe Hansdatter fra 1617. Øverst oppe ved alterskranken ses den omkr. 1588 satte sten over Hr. Matz Nafnesøn, som "hensofvede udii Herren Juledag anno 1588". En fornemmere placering for en Herrens tjener kan næppe tænkes. En anden af kirkens tjenere, Mads Hansen, finder vi også gravlagt i skibets gulv. Den store gravsten fra 1634 lod han selv gøre "i levende Live", som det fremgår af inskriptionen.

Desværre er det langt fra alle gravsten, vi kan beskue i dag. I forbindelse med kirkens hovedrestaurering 1986-87 besluttede menighedsrådet at nedgrave 4 af de største gravsten, som indtil da var placeret i kirkens gulv. De havde meget dybe relieffer, og der har nok været én og anden højhælet brud, som har været ængstelig for at falde over dem! I hvert fald ligger de nu gravet ned i tårnrummet under orgelet til bevarelse for efterslægten. Disse gravsten er over præsterne Hans Knudsen Dorff (fra 1619), Matz Hanssøn Hedding (fra 1624) og Peder Andersen (fra 1669) samt en ungkarl ved navn Niels Nielsen.

Lad os nu kaste et blik på det af kirkens righoldige inventar, som endnu lader sig beskue. Altertavlen er i senrenaissance, fra 1631, og utrolig rig på detaljer i billedudskæringen.

På begge sider af selve billedfelter er der "vinger" med de mest fantastiske, såkaldt bruskbarokke enkeltheder: groteske dyrehoveder - engle, ud af hvis ører vindruerne nærmest vælter etc., Alterbordspanelet, som desværre fremstår lidt dunkelt på billedet til højre, er fra 1632.

De malede billeder er tydeligvis af langt senere dato. Det er maleren Ole Søndergaard, der er ophavsmanden til Maria med barnet (tavlen) og de to engle (panelet). Tidligere var der i fyldningerne katekismusord i tilknytning til altertavlens indskrifter: "de 10 Bud og 3 Article" (dvs. trosartikler).

Detalje fra altertavlens højre "vinge". Øverst et drabeligt dyrehoved, formentlig en løve, efterfulgt af føromtalte englehoved med vindruer i ørerne! og frugter som krone. Frugtbarheds-symbolikken er tydelig. Alterskranken er fra 1758 og af smedejern, svarende til rækværket på Ledreborg Bro, sikkert udført af klejnsmed Mathias Saul i Roskilde, jvf. skranken i Allerslev kirke.

Døbefonten består af en malmgryde fra 1520'erne, der står på en firkantet, omkr. 1940 opsat stenblok. Den oprindelige døbefont var af gotlandsk kalksten. Den gl. fod befinder sig på Roskilde Museum. Dåbsfadet, som kun er fremme ved gudstjenester og kirkelige handlinger, er et nederlandsk arbejde fra 1625.

Bag døbefonten ses den lysglobe, som anskaffedes til kirken omkr. 1995. Kirken er åben man.-fre. mellem 8 og 16 for andagtssøgende, som kan tænde et lys og sætte i globen. Pengene for lysene går ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælp eller til andre gode formål, som menighedsrådet fastlægger.

I hovedskibets sydøstlige hjørne finder vi prædikestolen, som er fremstillet omkr. 1620. Ifølge en synsforretning befandt sig nemlig på det tidspunkt "en gammel Prædikestol og behøves meget vel en ny". Stolen har fire fag med særprægede arkader, der omslutter skønne relieffer af bebudelsen, hyrdernes tilbedelse, korsfæstelsen og opstandelsen. På hjørnerne står figurer, der forestiller håb, kærlighed, tro, retfærd og mådehold. Billedet til højre forestiller bebudelsen: "Her Bebudis Undfangels Christ".

Et andet relief fra prædikestolen: "See hersidn Fødis han for vist". Inskriptionerne under de fire relieffer danner et helt lille digt: "Her bebudis Undfangelse Christ, See her siden fødis han for vist, Til Kaarss oc Død hengifver sig, Og overvandt den veldelig". Den store indskrift over reliefferne - på billedet ser vi ordene "Christi Navn" - er af senere dato.

Der findes kun nogle få gamle, dvs. middelalderlige, kalkmalerier, i Osted kirke. Læg især mærke til Skt. Jørgen og dragen i hvælvet over døbefonten samt gåsen og ræven, der forfølges af en ulv eller en hund. Ret naivt malet.

Stor kunst er vel heller ikke Ole Søndergaards store malerier fra 1924, dels på korbuen, dels over udgangen til våbenhuset. Billede til højre er en kombination af Jesu sjælekamp i Gethsemane have (til venstre for døren) og korsfæstelsen.

Helt nede bag i kirken, i tårnrummet, hvor døbefonten i en lang periode befandt sig, inden den fik sin nuværende placering, finder vi kirkens orgel - et fornemt instrument på 12 stemmer, fordelt på to manualer og pedal, bygget af orgelfirmaet Th. Frobenius, Kgs. Lyngby. Da orgelet blev installeret i 1989, kostede det 1 mill. kr. - en meget høj pris, syntes mange; men når man betænker, at et sådant instrument kan tjene menigheden i mange, mange år med skønne toner, er det alt prisen værd. Som supplement til pibeorgelet anskaffede menighedsrådet i 1998 et Roland el-klaver, som især gør fyldest ved mere moderne tone, og når kirkens børnekor øver og optræder.